Nyhetsbrev

VINN ET 3000,- REISEGAVEKORT

Registrer deg på vårt nyhetsbrev og vinn et reisekort på 3000kr. Neste trekning er 1. april.

Før rejsen

Under rejsen

Annet

Dag 1 Ankomst til Alentejo

Der er overnatning på et lille hotel tæt på borgen i Vila Nova de Milfontes med udsigt over flodmundingen.





Dag 2 Vila Nova de Milfontes til Almograve

Vandretur ad "fiskernes sti" langs kysten med storslået udsigt over Mira-flodens udmunding fra broen og en mindst lige så smuk udsigt, hvis man vælger at skyde genvej med båd. Denne dags vandretur er forholdsvis kort, så der er tid til at nyde området i fulde drag, ikke mindst Brejo Largo-stranden. Der er overnatning i et skønt pensionat lige bag klitterne i Almograve.





Vandretid Ca. 4½-5 timer
Distanse 15KM
Dag 3 Almograve til Zambujeira do Mar

Vandretur sydpå fra Almograve forbi duftende nåleskov til landsbyen Cavaleiro og det historiske fyrtårn ved Cabo Sardão. Fra klippetoppene er der udsigt til noget, som er helt enestående for denne korte kyststrækning, nemlig de hvide storkes reder på klippeskrænterne. Der er overnatning i et lille pensionat tæt på bymidten i Zambujeira do Mar.





Vandretid Ca. 6½-7 timer
Distanse 22KM
Dag 4 Zambujeira do Mar til Odeceixe

Vandretur langs kysten forbi de skønne strande Alteirinhos, Carvalhal, Machados og Amalia mod den lille fiskerby Azenha do Mar, hvis naturlige havn umiddelbart virker meget svært tilgængelig. Turen fortsætter langs klippetoppene og gennem klitterne op til det majestætiske udsigtspunkt Ponta em Branco, hvorfra der er udsigt over stranden og flodmundingen ved Odeceixe og længere sydpå langs Algarves vestkyst. Der er overnatning i et lille pensionat tæt på floden i Odeceixe.





Vandretid Ca. 6½-7 timer
Distanse 18KM
Dag 5 Odeceixe til São Teotónio

Vandretur op ad nogle ret besværlige, men meget mindeværdige stier for at få et sidste kig ud over havet, inden vi fortsætter ned i frodige dale med naturligt forekommende vegetation. Fra en højslette med udsigt til São Teotónio fortsætter vi ned gennem et fredfyldt skovområde til en gammel stenbelagt sti, som vi følger ind mod landsbyen. Der er overnatning på et lille hotel i udkanten af São Teotónio.





Vandretid Ca. 6 timer
Distanse 18KM
Dag 6 São Teotónio til Odemira

Vandreturen går hovedsageligt ad brede, let bakkede stier langs floderne S. Teotónio og Mira og deres sidefloder med krystalklart vand og et rigt dyreliv med eksempelvis guldsmede, krebs og oddere. Der er overnatning i et familieejet pensionat midt i Odemira.





Vandretid Ca. 6 timer
Distanse 17KM
Dag 7 Odemira til São Luís

Vandretur ad den historiske stis såkaldt "våde" etape med en valgfri, men stærkt anbefalet afstikker til Pego das Pias-søerne. Der er overnatning i et pensionat i landlige omgivelser tæt på landsbyen São Luís. Her er der mulighed for at benytte swimmingpoolen (i højsæsonen) og slappe af på terrassen og nyde den storslåede udsigt til "Alentejo Montado".





Vandretid Ca. 8 timer
Distanse 25KM
Dag 8 Hjemrejse

Efter morgenmaden er der afrejse fra São Luís.





Generelt om rejsen

Prisen er baseret på, at man rejser minimum to deltagere sammen og overnatter i et delt dobbeltværelse. Mod et tillæg kan vi også arrangere turen for enkeltpersoner der rejser alene. Hvor meget ekstra turen koster som solorejsende, kan du se på bookingformularen, hvis du vælger "1 voksen".

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting.

Bemærk: Hvis du går ind på bookingformularen, udfylder den og og trykker videre til side 2, så kan du se prisen inkl. alle dine ønskede tilvalg.

Transport/Flyrejse

Vigtigt: Flyrejse til/fra Faro kan tilvælges øverst på denne side.

Hvis I selv ønsker at arrangere transporten
I kan nemt søge, bestille og betale flyrejsen på fx momondo.no. Det er jeres eget ansvar at sikre, at flyene passer med turens start- og slutdato.
Vi anbefaler, at I flyver til Faro.

Vigtigt: Vi anbefaler, at I booker rejsen hos os og venter på bekræftelsen, inden I køber flybilletterne.

Transport fra/til lufthavnen
På bookingformularen, kan I vælge at tilkøbe transfer fra/til lufthavnen.

 

Læs dette: Vigtigt omkring flyrejsen!

  • I skal være opmærksom på, at vi bestiller ”automatisk seating”. Det betyder, at det er flyselskabet, som bestemmer, hvor I placeres i flyet. Det sker yderst sjældent, at folk der booker sammen, bliver placeret hver for sig, men vi kan ikke udelukke, at det kan forekomme - hvis fx flyet er næsten fuldbooket.
  • Vi sælger udelukkende flyrejser, hvor håndbagage og indtjekket bagage er inkluderet, men hvor meget bagage, der er inkluderet varierer. Det vil stå beskrevet på din flybillet.
  • Vi kan ikke garantere, at ”måltid på flyet” er inkluderet i prisen. Fx er der oftest ikke måltid inkluderet på Norwegian-flyvninger.
Overnatning

På denne tur overnatter I på små familieejede guesthouses, hvor morgenmad er inkluderet.

Mad og drikke

På denne tur er der inkluderet morgenmad alle dage, samt picnic-frokoster inkl. 1½ liter vand alle vandredage. Det er let at finde aftensmåltider I de små byer på turen.

Sværhedsgrad

Vandreture foregår på gode grusveje og stier og er niveau 2. De daglige distancer tager mellem 2-5 timer, men tidsrummet fra kl. 9-16 er dagligt sat af til at nyde de områder vandringen foregår i. Læs mere om vores graderingssystem her. Nogle af stierne kan være vejrafhængige, og dermed godt byde på mudrede afsnit. Skulle nogle af stierne blive midlertidig lukket grundet vejret, vil I blive foreslået alternativer lokalt.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring - Bestil her.

- Husk Det Blå Sygesikringskort
I 2014 ophørte det gule sundhedskort med at at gælde som rejsesygesikring udenfor Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island,Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal mani stedet bruge det blå EU-sygesikringskort. I kan læse mere om dækningen I de forskellige lande på www.huskdetblaa.dk. I Skal være opmærksomme på at der kan opstå en egenbetaling for lægehjælp, hvis I vælger ikke at supplere jeres Blå EU Sygesikringskort med en rejseforsikring.

Klima

Det kan være svært at planlægge sin rejse efter vejret, men for at hjælpe til et gennemsnitligt billede af klimaet i området, ses DMI's data her:

Udstyr og rabataftaler

Friluftsland

Kvalitetsudstyr og god planlægning ligger til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% rabat på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk. I modtager en rabatkode ved køb af rejse.

Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Cykelshoppen

Når du køber en cykelferie hos Mountain Adventures, får du 10% rabat på alle ikke-i-forvejen-nedsatte varer hos Cykelshoppen.dk.