Topptur til Mt. Toubkal – den nye ruten
Se bilder

Topptur til Mt. Toubkal – den nye ruten

Privat topptur med lokal guide

Denne vandrebestigning af Mount Toubkal går langs en ny rute end den, vi sædvanligvis har brugt. Turen fører jer igennem en mindre turistet del af atlasbjergene og igennem små autentiske berberlandsbyer. Selve bestigningen er ikke teknisk svær og de fleste kommer på toppen.
Med på turen har I en lokal guide, kok og muldyrsdriver, som sørger for at I får en rigtigt god oplevelse.

I Marrakech, der ligger smukt placeret ved foden af Atlasbjergene, kan I gå på opdagelse i den gamle bydels gader og markeder, hvor slangetæmmere, historiefortællere og akrobater hver aften byder på magiske forestillinger. Atlasbjergene er nok den smukkeste og mest spændende del af Marokko.
Denne tur er særdeles velegnet, hvis du vil prøve kræfter med højden, og evt. senere vil på toppen af f.eks. Kilimanjaro i Tanzania eller trekke til Everest Base Camp. Man får en god fornemmelse af, hvordan det er at være i højden, hvor der er mindre ilt. 

Høydepunkter på reisen

  • Ophold i berberlandsbyer
  • Bestig Mount Toukbal, Nordafrikas højeste bjerg, 4.167m
  • Turen starter og slutter i eksotiske Marrakech
  • Erfaren lokal bjergfører, chauffør, muldyrsfører og kok
  • 4 dages trek med helpension
  • Smuk natur og gæstfri kultur

Bemærk: Hvis der er meget sne i vintermånederne kan det betyde ændringer i dagsprogrammet.

aug
sep
okt
nov
des
jan
feb
mar
apr
mai
jun
jul
Topptur
Topptur med lokal engelsktalende guide
Dag 1 Ankomst til Marrakech

Uanset hvornår I ankommer, bliver I mødt i lufthavnen og kørt til jeres hotel i Marrakech. Herefter har I resten af dagen i Marrakech.





Overnatting Hotel i Marrakech
Dag 2 Marrakech til Tahliouine

I står tidligt op på jeres hotel i Marrakech og efter morgenmaden køres i af sted i privat minibus. I løbet af køreturen kan I nyde det spændende landskab. Når I ankommer til trekkets startsted, bliver I mødt af resten af det personale, som skal føre jer til toppen af Mt. Toubkal. I går igennem Imioughlad og begynder at gå op mod turens første bjergpas. Her vil I være 2000m over havet og kan nyde en spektakulær udsigt over Tigouga-regionen, Taroudant og Angour-bjergene mod nord. Efter frokost ankommer I til landsbyen Tahliouine, hvor I tilbringer natten i en berber-hytte.





Vandretid Ca. 4½ timer
Overnatting Hytte
Dag 3 Tahliouine til Tizgi

I starter dagen tidligt for at undgå solens varme imens I går op til det næste bjergpas. Når I kommer til Teouti-passet i 2400 meters højde går I herefter ned til landsbyen Assaka. Efter frokost går det atter opad indtil I når landsbyen Tizgi, hvor I bliver indkvarteret i hytte.





Vandretid Ca. 6 timer
Overnatting Hytte
Dag 4 Tizgi til Azib Tamsoult

Dagens vandring foregår i det smukke og vilde landskab i Høje Atlas. Her møder i fårehyrder og deres flokke. Efter morgenens opadgående vandring, går I ned i dalen ved Azaden-floden, hvor I spiser frokost. Når I har fået nok energi går I mod landsbyen Azib Tamsoult, som ligger i 2250 meters højde.





Vandretid Ca. 6 timer
Overnatting Hytte
Dag 5 Azib Tamsoult til Toubkal Base Camp

I dag er en hård dag, hvor I kommer højt op. Turen er en udfordrende stigning til Aguelzim-passet i 3450 meters højde. Stigningen er lang, men byder på spændende vandring. Når I kommer frem til passet kan I nyde udsigten til toppen af Mt. Toubkal. Herefter går I ned mod Toubkal Base Camp i 3200 meters højde.





Vandretid Ca. 6½ timer
Overnatting Hytte i sovesal
Dag 6 Bestigning af Mt. Toubkal

Dette er den store dag, hvor I efter fire dage i Toubkal National Park når toppen af Nordafrikas højeste bjerg. I starter bestigningen ved daggry for at undgå solen og efter cirka tre timer når I toppen af Nordafrika – og sikke en udsigt! Når I har taget det hele ind, går I tilbage til Base Camp, hvor I spiser frokost. Herefter går I tilbage mod landsbyen Imlil, hvor I overnatter.





Vandretid Ca. 7½ timer
Overnatting Hytte
Dag 7 Imlil til Marrakech

Efter morgenmaden bliver I kørt til Marrakech, hvor I tjekker ind på jeres hotel. Køreturen tager cirka 1½ time. Herefter har I tid til at nyde den spændende by.





Overnatting Hotel i Marrakech
Dag 8 Hjemrejse

Transfer til lufthavnen og hjemrejse.





Transport
Du har valgt:
Avreise
Afgang
Ankomst
Reisetid:
Hjemreise
Afgang
Ankomst
Reisetid:
Prisen inkluderer
  • 2 nætters ophold i Marrakech på turistklasse hotel i delt dobbeltværelse, inkl. morgenmad
  • Transport fra hotellet i Marrakech til indgangen til Atlasbjergene
  • 5 dages/4 nætters vandrebestigning af Mount Toubkal med overnatning i guesthouses
  • Alle måtider under vandrebestigningen
  • Lokal engelsktalende guide, kok og muldyrsdrivere
  • Muldyr til transport af bagagen
  • Transfer fra lufthavnen til hotellet i Marrakech
Ikke inkludert
  • Flyrejse fra Norge til Marrakech t/r
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
  • Drikkepenge til guide, kok og muldyrsdrivere (cirka 300 kr per deltager)
  • Frokost og aftensmad i Marrakech
Generelt om rejsen

Dette er en individuel tur. Det vil sige, at det kun er jer, som er af sted på turen og I har jeres egen guide og kok. Hvis I fx ikke har noget imod at blive sat sammen med andre rejsende, så kan I give os besked om det og så vil vi sætte jer sammen med andre, hvis de har samme ønske.

Det er muligt at købe denne tur med eller uden flyrejsen inkluderet. Hvis I vælger at flyrejsen ikke skal være inkluderet, sørger vi for, at I bliver hentet og bragt til lufthavnen uanset hvilken tid på døgnet, I kommer.

På denne tur har I lokal guide og kok med på turen. Jeres guider taler engelsk og er eksperter i området og har taget turen mange gange før.

Turen kan arrangeres dagligt, hele året rundt.

Om vinteren (November-Marts) vil turen have nogle ændringer, da der er færre lysetimer og sne på toppen af Toubkal. Det kan dog stadig fint lade sig gøre at gennemføre bestigningen, og evt. behov for udstyr kan lejes lokalt.

Transport / flyrejse

Flyrejsen fra Norge til Marrakech, Marokko t/r er ikke inkluderet i rejsearrangementet. Det er meget let at finde en flyrejse til Marrakech via fx Momondo. I er velkomne til at kontakte os, hvis I vil have hjælp til at finde den rette flyrejse.

Links
Momondo

Bemærk: Det betyder ikke noget, hvad tid på døgnet I ankommer til Marrakech. I vil blive hentet I lufthavn og afleveret i lufthavnen igen efter turen, og alt transport som nævnt i programmet er inkluderet.

Mad og drikke

I Marrakech er morgenmad inkluderet, men du skal selv købe de øvrige måltider. På trekket er alle måltider inkluderet, og i guesthouses er der mulighed for at købe sodavand. Køkkenholdet sørger for drikkevand og te/kaffe.

Overnatninger

I Marrakech overnatter du på et såkaldt "riad" som er et hyggeligt turistklassehotel, hvor morgenmaden er inkluderet. På selve trekkingturen overnatter I på guesthouses og i telte. Guesthouses på trekket er helt basale, så I skal ikke forvente, noget der minder om et hotel.

Hvis I er på vintertrek er det vigtigt at bemærke, at hytterne på vejen ikke er opvarmede, hvilket stiller krav til jeres sovepose (se længere nede under "udstyr").

En dag på stien

En typisk trekkingdag begynder med morgenvækning mellem kl. 06.00 - 06.30. Når I er kommet i tøjet og har fået morgenmad, pakker I bagagen og begynder vandringen cirka kl. 08.00. Cirka kl. 12.00 holder I en god lang frokostpause, inden I fortsætter ud på eftermiddagens vandring. I er fremme ved overnatningsstedet hen på eftermiddagen.

Sværhedsgrad

Vandrebestigningen til Mount Toubkal er grad 3. I vandrer på gode stier, dog er selve bestigningsdagen en kategori 4, og det sidste stykke til toppen temmeligt stenet. Vandredagene er ikke specielt lange, og de fleste vil først mærke højden for alvor på topdagen.

Visum til Marokko

Danske statsborgere behøver ikke visum til Marokko.

Vaccinationer

Vi henviser til at tjekke www.ssi.dk i god tid, for opdaterede oplysninger om relevante vaccinationer.

Praktiske oplysninger og pakkeliste

Ved bestilling af turen, modtager du vores praktiske oplysninger og pakkeliste til vandrebestigningen af Mount Toubkal.

Bemærk at ved booking af turen fra November til April kan det være relevant at skulle bruge steigeisen (crampons) og isøkser.
Dette kan lejes af guiden lokalt.

Pris:
Steigeisen/crampons 20€ pr. par
Isøkse 15€ pr. stk

Sovepose
Det er også muligt at leje sovepose på turen. Det koster 20 euro for hele ugen. Hvis du er på vintertrek vil det være ideelt med en sovepose, som kan klare -20 grader og en sådan, vil det være nødvendigt at medbringe selv. Soveposerne I kan leje lokalt kan klare ned til minus syv grader, så det vil kræve, at man sover med varmt tøj i soveposen.

Rejseforsikring

Det anbefales at tegne en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer som dækker disse omkostninger. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring. Bestil her.

Klima

Mount Toubkal kan bestiges året rundt, også om vinteren. I perioden november - april er det køligt i de lavereliggende regioner med dagstemperaturen på 10-15 grader. Temperaturen falder efterhånden som man kommer op i højden, og der er sne på toppen. Fra marts stiger temperaturen og fra maj til oktober er dagstemperaturen oppe på 20-25 grader, med over 30 grader i de lave områder henover højsommeren. Her ses DMI's klimadata for Marrakech

Se flere reiser

Nyhetsbrev

VINN ET 3000,- REISEGAVEKORT

Registrer deg på vårt nyhetsbrev og vinn et reisekort på 3000kr. Neste trekning er 1. april.